Åbning efter nedlukning
Efter en lang vinter stod turismen stadig stille mange steder, da foråret spirrede håb. Opslagstavlen her vidner om lempelse af forsamlingskravene og mulighed for at komme til gudstjeneste, yoga og pilates. Fun Parks plakat blegnede dog i solen, mens de tyske turister kiggede længselsfuldt mod det danske sommerland.
Vesterhavet er roligt og forsvindingspunktet fjernt. Danskerne er i sommerhusene, mens plastikaffaldet bliver skyllet op og fyget til af sandet i den ellers så enestående natur ved Tornby Strand ved Jammerbugt!
Derfor er det positivt, at 27.000 danskere ifølge Søværnet benytter nedlukningen til at samle havaffald for at hjælpe med at bekæmpe forurening. Søværnets chef fortæller, at der hvert år bliver indsamlet flere hundrede ton havaffald på de danske strande og kyster. Tallet lyder voldsomt, men jeg er sikker på, at vi kan gøre det endnu bedre, så hvad med at blive havvogter?: https://forsvaret.dk/da/nyheder/2021/havmiljovogtervideo/
Nær Fjaltring viser et skilt på stranden vej til Kunst- og Kulturcentret Tuskær. Her har aktiviterne været lukket til langt ind i foråret, men trods dette har en lokal gruppe havvogtere samlet mængder af affald på regelmæssige gåture med Tuskærs daglige leder Lise Faurschou Hastrup i spidsen. Det er en lettelse for Lise, da hun og de mange frivillige endelig kan starte yoga aktiviteter og tage imod malehold igen.
Udsigten fra Kunst- og Kulturcentret Tuskær appellerer til forevigelse på maleblokken, og Fjaltrings flade landskab med højt til himlen og vindmøller så langt øjet rækker samt solens lys på den spirende mark er tiltrængte vitaminer efter en lang nedlukning.
Imens kursister viser coronapas formidler Lise egnens kulturelle og menneskelige op- og nedture bag de patinerede røde mure og vinduer med saltvand.
Vi forstår, at ildsjæle og kunstnere har tilført egnen kulturelle værdier, som rummer materiale nok til en film. I aftensolens lys ligger en forfalden nabogård – det første grønlandske hus i Danmark – som i mange år var et aktivt teater med navnet Tuukkaq. Teatret gik konkurs i 1994, mens livet på Tuskær er forblevet intakt og fuld af kreativ drivkraft. Her er en bevidsthed om stedets lokale forankring – traditioner, mennesker og natur – og mens tidligere ildsjæle er savnet, er nye kommet til, og her bliver arbejdet aktivt for et blomstrende kulturliv i yderste klitrække.
Kulturcentret har dog brug for finansiering til renovering af den gamle gård, så anerkendte kunstnere fortsat kan udstille, spille musik og holde foredrag i de sanselige omgivelser til glæde for såvel lokalbefolkningen, som dem der kommer langvejs fra. Det er bestemt turen værd, og du kan glæde dig til ro og dejlig økologisk mad i hyggelige rammer med kunst og kreativ energi hele året.
Se mere på turkær.dk
